Hank op i din kollega og kom gratis i form til Aabenraa Bjergmarathon

Motionsevents er en oplagt begivenhed for din virksomhed til at dyrke medarbejderplejen og lufte firmatrøjerne. En af årets store motionsbegivenheder i Aabenraa Kommune er Aabenraa Bjergmarathon. Den sønderjyske løbefest får hvert år tusindvis af kolleger til at trække i løbetøjet og dyste mod hinanden og andre virksomheders medarbejderhold i Aabenraas flotte bakker og skove.

Men måske kniber det motivationen? Eller med at finde en træningsmakker? Eller måske er du i tvivl, om løb overhovedet er noget for dig?

Aabenraa Bjergmarathon vil gerne gøre det nemt for dig, dine kolleger og dine medarbejdere at tage beslutningen om at deltage som firmahold. Derfor har Aabenraa Bjergmarathon udviklet to tilbud, der er særligt egnede til virksomheder og kolleger:

  • Som noget nyt tilbyder Aabenraa Bjergmarathon i år en 5 km walk-rute, der følger samme rute, som 5 km løberuten. Walk-ruten henvender sig til alle dem, der ønsker at deltage i motionsfesten, men som også ønsker at dyrke det sociale samvær, mens det de går ruten.
    Hver mandag aften fra d. 27.3. stiller den lokale idrætsforening AaIG dygtige løbeinstruktører til rådighed for gratis fortræning for motionister på alle niveauer. Løberne inddeles i forskellige niveau- og tempohold, hvor efter der trænes i den flotte Hjelm Skov i Aabenraa.
    Fortræningen er en oplagt mulighed for kolleger til at have det sjovt sammen og komme i form til Aabenraa Bjergmarathon.
  • Mødestedet er Aabenraa Stadion på Vestvejen mandage klokken 18.30. Fortræningen er gratis og kræver ikke tilmelding. Man dukker bare op.

Læs mere om tilbuddene på www.bjergmarathon.dk, hvor du allerede nu kan tilmelde dig en af de mange forskellige ruter.

Du er også velkommen til at downloade Bjergmarathons firmaplakat og printe ud og hænge op på opslagstavlerne på din virksomhed.

Bjergmarathon firmaplakat A4
Bjergmarathon firmaplakat A3

2017-04-26T10:16:31+00:00