Får din virksomhed besked, hvis vandet forsvinder?

For mange virksomheder er vand meget vigtigt, men får du besked, hvis et vandbrud påvirker jer?

Forsyningsselskabet Arwos har en gratis SMS-løsning i tilfælde af brud, forklarer kundechef Susanne Lehmann Pagh.
“Med over 300 kilometer vandledning sker det desværre med mellemrum, at vi har et brud. Det kan være kritisk for en vandforbrugende virksomhed. Derfor kan det være rart med en gratis SMS, som giver en et tidsperspektiv på, hvornår vandet kommer igen”, forklarer Susanne.

Så snart Arwos har et overblik over bruddet, udsender de en SMS til de ramte husstande og virksomheder i det givne område. Hun opfordrer derfor virksomheder at tilmelde den rette medarbejder til SMS-servicen.

“Hvis et telefonnummer er tilmeldt folkeregister-adressen, er man automatisk med i SMS-ordningen. Sådan fungerer det sjældent for virksomheder. Derfor er det en god idé, at den driftsansvarlige, en receptionist eller en helt tredje nøglemedarbejder er tilmeldt SMS-ordningen”, lyder anbefalingen fra Susanne.

Du kan tilmelde dig SMS-ordningen her.

2017-04-26T10:17:20+00:00