Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Har du lyst til at opleve et udviklingsforløb og netværk, der flytter dig og din virksomhed tættere på succes? Deltag i 9 moduler og 1:1 sparring med fuld fokus på din virksomhed! Kurset starter den 28. maj og sidste modul er den 24. september.

Power up – hvis du vil i gang eller videre med din virksomhed

Du vil arbejde med emner som efterspørgsel, hvordan du definerer dit marked, konceptudvikling, pitch og præsentation, hvordan leder du dig selv og evt. medarbejdere i hverdagen, prissætning af dit produkt eller ydelse og meget mere. Du kan desuden tilvælge emner som Video-markedsføring, Salg og markedsføring, SEO samt et modul, der omhandler LinkedIn, Facebook og Instagram.

Se mere her

“Forløbet gjorde mig opmærksom på alle de ting, man skal tænke ind, når man starter som iværksætter.” Jane Burgaard, Burgaard Art.

“Jeg er blevet udfordret til at sætte ord på min virksomheds kerneydelser og er blevet mere sikker på mit koncept. Jeg har lært at ændre mit tankemønster fra ansat til virksomhedsejer, har fået et nyt netværk med gode kontakter og er blevet endnu mere glad for mit spring som iværksætter.” Cathrine Huogaard Sørensen, LinjeC.

Du kan deltage, hvis din ambition er at blive selvstændig, endnu ikke har et CVR-nummer eller har haft et CVR-nummer i maks. et år.

Power Up er et Medstrøm projekt, vi udbyder i samarbejde med Tønder Erhvervsråd, Haderslev Erhvervsråd og Sønderborg Iværksætter Service.

Tilmelding