Indlæser Begivenheder

Workshoppen er skræddersyet dig, der er ejer og/eller beslutningstager i en turismevirksomhed. Du skal have et mål om at ville sælge mere og du skal være villig til at udfordre dig til selv til at gøre tingene lidt anderledes. Det overordnede mål med workshoppen er at give din virksomhed mere omsætning pr. gæst ved at arbejde med kunderne på en struktureret måde – noget mange små- og mellemstore virksomheder sjældent formår.

Kurset er delt i to, med hjemmearbejde mellem hver workshop. Den første workshop finder sted d. 28.10.2019 i Sønderborg.

På del I skal du arbejde med de udvalgte produkter, som din virksomhed ønsker at sælge mere af. Første workshop handler om at udvælge, planlægge og kommunikere de tiltag der skal øge salget pr. gæst. Anden workshop afholdes i november og er evaluering af salg, udarbejdelse af processer samt at opsætte målstyring for nye tiltag.

Læs mere og tilmeld dig

Tilmeldingsfristen er d. 21. oktober 2019 og der er et begrænset antal pladser på workshoppen.

Ved spørgsmål eller kommentarer til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Destination Sønderjylland på info@dssj.dk.

Vigtig info før du tilmelder dig

Ovenstående workshops er udviklet i samarbejde med Dansk Kyst og Naturturisme. For at kurset er gratis for dig (du betaler blot med din tid) stilles der et par krav til dig som deltager:

1. Din virksomhed skal være en SMV-virksomhed, dvs. have en omsætning under 375 mio. kr. og en balance på under 325 mio. kr.
2. Du skal have direkte salg til turister
3. Du skal have en forretningsplan/vækstplan

Forretningsplanen/vækstplanen skal du sende til Destination Sønderjylland inden kursusopstart. Der er ingen krav til, hvordan den ser ud. Hvis du er i tvivl om planen duer eller ikke ønsker at sende den du har, kan du trykke HER for at udfylde en forretningsplan/vækstplan formular.