Indlæser Begivenheder

Vil du forankre grønne og bæredygtige tiltag i din virksomhed – men samtidig gerne sikre dig, at der er økonomi i tingene? Overvejer du at arbejde målrettet med at reducere spild eller måske endda forædle spildet til nye produkter? Søger du efter samarbejdspartnere til at omsætte bæredygtige initiativer?

Workshop: Fra affald til guld

Kom til workshop d. 30. oktober og bliv klogere på, hvordan seks små og store fødevarevirksomheder har arbejdet med at skabe en helt ny forretning, vinde nye kunder eller skabe ’guld’ af eget eller andres ’affald’. SDU-forsker Kristin B. Munksgaard vil fortælle om motivationer, barrierer og drivkræfter, som virksomhederne har mødt, når deres bæredygtige forretningsideer er blevet ført ud i livet. Hun vil give indblik i, hvordan samarbejde på tværs af virksomheder kan åbne nye døre. To spændende fødevarevirksomheder vil fortælle om deres konkrete erfaringer med at implementere og sætte fart på bæredygtige tiltag – der er gode både for omverdenen og for bundlinjen.

De seks virksomheders erfaringer er indsamlet i projektet ’Bæredygtig Forsyning’, som er støttet af Danish Foodinnovation og gennemføres i et samarbejde mellem Århus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU).

Workshoppen afholdes af Business Aabenraa, Erhvervshus Sydjylland og Syddansk Universitet

Sted: Hotel Rødekro, Vestergade 2, 6230 Rødekro

Det er gratis at deltage. Der er et No Show Fee på 180 kr. inkl. moms.

Tilmelding