Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Deltag i Aabenraa Erhvervsforenings årlige Efterårsmøde og få en hyggelig aften med andre erhvervsdrivende i Aabenraa Kommune.

4 gode grunde til at deltage i Efterårsmødet

  1. Du får mulighed for at møde andre medlemmer i erhvervsforeningen.  Hvert år samles omkring 200 erhvervsdrivende til Efterårsmødet
  2. Du får mindst syv nye kontakter med hjem. Vi trækker lod om bordpladserne, så du får snakket med nye kontakter
  3. Du møder din bestyrelse og dit sekretariat – jo bedre vi kender hinanden jo bedre kan vi bruge dig i vores netværk
  4. Du bliver inspireret af aftenens foredragsholder Søs Egelind og får Et Kærligt Spark til at gøre den lille forskel, der måske skal til for at du og din virksomhed udvikler sig i den rigtige retning

Program for aftenen

  • kl. 17.00 Fyraftensmøde i foyeren – kom til en uformel snak i netværket, hvor du kan møde andre medlemmer af erhvervsforeningen og erhvervsforeningens bestyrelsesmedlemmer, som står klar til at servere dig en kold fadøl i baren
  • kl. 18.15 Velkomst v. formand John Christensen
  • kl. 18.30 Middag – Gyldenspjæts livret (under middagen er der egenbetaling på drikkevarer)
  • kl. 19.30 Foredraget ‘Et Kærligt Spark’ v. Søs Egelind

Tilmeldingsfristen er torsdag d. 1. november kl. 14.00.