Indlæser Begivenheder

Workshoppen er målrettet dig, der er indehaver af en mindre turismevirksomhed, og som ønsker mere viden om og flere konkrete værktøjer til markedsføring på de sociale medier.

Hovedomdrejningspunktet i workshoppen er brugen af Facebook og Instagram til effektiv og billig marketing. Kurset er meget praktisk. Derfor vil du som deltager arbejde med lige netop dine muligheder på Facebook og Instagram – naturligvis under kyndig vejledning.

Du lærer bl.a. at bruge segmenteringsværktøjerne på Facebook til at ramme din målgruppe og hvordan du billigst igangsætter online kampagner.

Læs mere og tilmeld dig her.

Tilmeldingsfristen er d. 16. oktober 2019 og der er et begrænset antal pladser på workshoppen.

Ved spørgsmål eller kommentarer til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Destination Sønderjylland på info@dssj.dk.

Vigtig info før du tilmelder dig

Ovenstående workshops er udviklet i samarbejde med Dansk Kyst og Naturturisme. For at kurset er gratis for dig (du betaler blot med din tid) stilles der et par krav til dig som deltager:

1. Din virksomhed skal være en SMV-virksomhed, dvs. have en omsætning under 375 mio. kr. og en balance på under 325 mio. kr.
2. Du skal have direkte salg til turister
3. Du skal have en forretningsplan/vækstplan

Forretningsplanen/vækstplanen skal du sende til Destination Sønderjylland inden kursusopstart. Der er ingen krav til, hvordan den ser ud. Hvis du er i tvivl om planen duer eller ikke ønsker at sende den du har, kan du trykke HER for at udfylde en forretningsplan/vækstplan formular.